Håb og mening i livets svære overgange
Jeg tilbyder
Uanset om du ønsker at udvikle dine faglige og personlige kompetencer eller står i noget svært, er du landet et sted, hvor omsorg, respekt og det hele menneske er i centrum.
Hvem er jeg?
Jeg hedder Annette Bech Vad. Jeg er optaget af, hvordan vi som mennesker trives og udvikles, både når livet er svært, livet opleves godt, og når det kalder på forandring.
Jeg har en master i klinisk sjælesorg og en diplomuddannelse i ledelse. Min baggrund spænder fra ledelse og kriseberedskab i hospitalsverdenen til rollen som landsleder i den diakonale forening Agape.
I dag arbejder jeg med palliation på Anker Fjord Hospice, og driver min egen praksis som underviser, kursusleder og foredragsholder. Jeg trives med at skabe refleksion og give viden videre, og jeg brænder for at støtte fagfolk og frivillige i at møde mennesker i sorg, kriser og i livets eksistentielle overgange.
Jeg bliver ydmyg og taknemmelig, hver gang jeg er vidende til, at et menneske oplever et større livsrum, får et sprog for vanskelige eksistentielle tematikker eller genfinder et glimt af håb under selv de mest sårbare livsomstændigheder.