Spring til indhold

Foredrag med fokus på livets store spørgsmål

Mine foredrag handler om det, der hører menneskelivet til, håb og mening i livets overgange, sårbarhed, relationer, trivsel, afmagt, og hvordan vi bedst muligt kan støtte hinanden som medmennesker. Med udgangspunkt i faglig viden og mange års praksis ønsker jeg, at bidrage til et sprog for svære tematikker, og skabe rum for refleksion og dialog om det, som kan fylde og være udfordrende eller kalde på forandring.

Målgruppen for foredragene kan være frivillige i diakonale eller sociale tjenester, fagpersoner, studerende eller mennesker, der selv er berørt af tematikkerne.

Udvalgte foredrag

Den vigtige dialog om tanker og ønsker for den sidste del af livet.

Vi ved, at vi alle skal dø, og samtidig kan det være rigtig svært at dele tanker og følelser om livstruende sygdom og død. Vi kan tro, at det er noget vi taler med vores nærmeste om, når det bliver aktuelt. Men erfaringen viser, at det ofte er en lettelse at få begyndt snakken, så længe vi er raske. Samtidig kan det give et godt grundlag for at leve livet fuldt ud. Vi kommer ind på konkrete eksempler og deler viden om, hvordan man kan tage hul på denne dialog.

Vi vil så gerne være til hjælp for hinanden, når livet er svært, og når vi står ved siden af et menneske, der har mistet. Hvordan hjælper jeg bedst min nabo, kollega eller familiemedlem i forbindelse med kritisk sygdom og dødsfald. Det er ikke altid så meget der skal til, for at være til hjælp. Vi kommer ind på sorg, og hvordan man kan hjælpe hinanden rent praktisk og følelsesmæssigt, når vi møder alvorlig sygdom og død.

Det kan være meget krævende at være pårørende til et svært sygt menneske. Når livets afslutning melder sig, kan det være ekstra svært og krævende at være der for den, der er syg, tage sig af andre relationer f.eks. børn og søskende og samtidig bære sin egen sorg og bekymring. Vi kommer ind på, hvordan vi kan være der for den syge og samtidig tage vare på sig selv og andre relationer, vi har ansvar for. Vi vil også berøre ventesorg og egenomsorg.

Hvordan er jeg bedst muligt til hjælp, når mit medmenneske har mistet håbet og ikke oplever mening med livet længere. Vi kommer ind på, hvordan håb kan se ud i dagligdagen, og hvordan vi kan hjælpe hinanden og os selv med at finde håb, også når det ser mørkt ud. Vi berører, hvordan Anker Fjord Hospice arbejder med håb og mening.

Mange af os er vokset op med at tage mere hensyn til andre end sig selv. Det kan være en af grundene til, at så mange bliver ramt af stress og nogle gange også depression. Hvordan finder jeg en sund balance i spændet mellem at være optaget af at hjælpe mennesker omkring mig i arbejdsliv, frivilligt arbejde og i privatlivet? Hvordan kan jeg finde en balance, hvor jeg er tro mod mig selv, og ikke bruger flere ressourcer end jeg rent faktisk har?

Spontane samtaler kan være lige så vigtige og alvorlige som de samtaler, der er aftalt tid og sted til. Derfor er det væsentligt, at vi som frivillige eller ansatte, øver os på at håndtere samtaler, der kommer ud af det blå, og som vi ikke har haft en chance for at forberede os på eller afsætte tid til. Men hvordan håndterer vi disse samtaler på en hensigtsmæssig og respektfuld måde, så den andens behov, tillid og integritet varetages, og vi samtidig tilgodeser egne aftaler og behov?

Vi kommer ind på betydningen af den uforberedte samtale, og på blikkets betydning i det korte møde med et andet menneske.

I et præstationssamfund kan vi opleve, at vi er mislykkede, hvis vi ikke er perfekte eller unikke nok. Vi kan opleve et pres og en række forventninger, som dikterer, hvem vi skal være som enkeltpersoner, familier og venner. Nogle gange kan der være tale om skam, som hæmmer os i vores relationer og livsudfoldelse. Skammen i sig selv er ikke farlig, den er uundgåelig, fællesmenneskelig. Og vi har alle mærket den – både den sunde skam og den usunde skam. Den usunde skam stjæler livets sundhed. Den trives og fastholdes i hemmeligholdelse, tavshed og selvfordømmelse. Foredraget vil berøre forskellige strategier for håndtering af skam. Der findes ikke noget quickfix, men alligevel er der veje ud af skam, så man kan genvinde retten til at være et ganske almindeligt menneske.

Har du været i en krise, har du måske ikke oplevet den trøst og hjælp i troen, eller det du tidligere fandt meningsfyldt, som du havde forventet, og hørt andre tale om. I så fald er du langt fra den eneste. Når vi oplever kriser og svære ting i livet, påvirkes vi som hele mennesker, og det gælder også i forhold til tro og mening. For nogle er tro og mening en ressource i mødet med kriser, men for andre kan det opleves modsat. Hvordan rummer vi i vores fællesskaber mennesker, der oven i krisen også har en tros- og meningskrise? Vi kommer ind på, hvordan vi kan give os selv og hinanden plads til negative erfaringer, og pege på flere måder at udleve tro og mening på.